Om os

Danseundervisning 2016/2017 foregår hos www.hdfglostrup.dk

Læs mere info via linket

Dans er en udtryksform. Dans er livsglæde.

Dans skal ses og mærkes. Dans er for alle.

Dans gør én glad.

Dans er simpelthen den bedste motion der findes.

Kort fortalt

 

Efter mange år som instruktør på andre danseskoler er drømmen om at åbne mit eget sted nu blevet en realitet. Fuld af visioner og ideer håber jeg, at du vil blive glad for at danse her og mærke den gode energi og stemning i dansesalen.

 

Målet er at alle skal føle sig velkommen på alle niveauer. Glæden ved dansen og de oplevelser, der følger med er i højsædet. At optræde med, hvad man har lært er for mange en stor glæde, så der vil komme nogle arrangementer, hvor familien kan komme og se på. Derudover håber jeg, vi kan komme ud af huset og lave opvisninger rundt omkring i løbet af sæsonen.

 

 

www.Dancenow.dk * Tlf 24 47 80 82 *info@dancenow.dk * CVR 34953929

Hvem er jeg

 

Mit navn er Rikke Einlykke og jeg er stifter af dansestudiet Dance Now. Jeg vil være den primære træner på holdene, men vi vil af og til få besøg udefra, så I ikke bliver for trætte af at høre på mig ;o)

Jeg er uddannet som instruktør under Dansk Sportsdanserforbund, hvor jeg sidenhen har forestået uddannelse af andre instruktører. Herudover har jeg en stor rygsæk fuld af både danse-, undervisnings- og livserfaring med mig. Jeg har danset og undervist i stort set alle stilarter indenfor dans, men var gennem mange år konkurrencedanser indenfor Jitterbug, Rock´n Roll og Boogie Woogie. Det har givet mig både mange gode oplevelser rundt om i verden til adskillige EM, VM og lign. samt bl.a. titlen som Dansk Mester flere gange i både Boogie og Rock´n Roll samt en bronze ved VM i Boogie. Af sjove oplevelser kan nævnes at Ulla Terkelsen fulgte os til et EM, hvilket der kom et indslag i TV2 Nyhederne ud af. Så har vi været i intro-traileren i TV2-Sporten gennem en periode, lavet opvisning i Dans på Tværs, været på forsiden af Søndags-Berlingerne, optrådt i Se og Hør i kryds og tværs og meget meget mere...

De senere år er det Hip Hoppen der har trukket min opmærksomhed mest. Det er der kommet et utal af opvisninger og shows ud af - og der er mere hvor det kommer fra :o)